Der er indkommet et forslag til generalforsamlingen d. 20. maj:
Forslag fra bestyrelsen:
Bestyrelsen ønsker at hæve budgettet for bygning af nyt vandværk med op til kr. 3 millioner eks. moms.
Begrundelse:
I den situation som verden pt befinder sig i rent prismæssigt, med en del stigninger på byggemateriel m.v., har det vist sig at beslutningen fra sidste års generalforsamling om at bygge et vandværk for kr. 18 millioner eks, moms, ikke har kunnet indfries.
Derudover har bestyrelsen valgt at lave en forhåndsaftale (letter-of-intent) med en totalentreprenør for at fastlåse priserne i kontrakten, der først kan underskrives efter endelig beslutning på generalforsamlingen.
Totalentreprenørkontrakten er forhandlet færdig til ca. kr. 17,9 millioner eks. moms.
Derudover tillægges 10% i budgettet til uforudsete og ekstra udgifter, som ikke er indeholdt i Totalentreprisekontrakten, samt kr. 1 million eks. moms til betaling af byggerådgivning.
En forhøjelse af budgetrammen vil ikke have indflydelse på vandprisen.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen om at vedtage det forhøjede budget.
_________________________________________________________________________________________________________
Bemærk at generalforsamlingen afholdes onsdag d. 20. maj kl. 19.30 i AVK-Hallen, Baunevej.
Det vil fra kl. 18.30 være muligt i hallen at se infoplancher om det færdigforhandlede projekt.
Vel mødt!
